Tennessee 2023

https://docs.google.com/presentation/d/13sLHQEIjddHoy2r2r6xFF9O-_HFBbML53zpV4QoIsx8/edit?usp=sharing

https://docs.google.com/presentation/d/1KWN3xbX2KZHIf7QWfhgWSYrW1AqB0-7SrM23PFic7WM/edit?usp=sharing

https://docs.google.com/presentation/d/1xDVeZwoFpF5AOPiG06o-hR-Jdhc0Je9QelnjcfvJql0/edit?usp=sharing

Året fortalt i billeder 

Alle ønskes glædelig jul og godt nytår.

Flyvsk familie med Corona i bagagen. 3

Katrine, Jon og Ulf har etableret sig i Beder 4

Og komsammen i den store familie 5

Og sporten kort 6

En svær tid for Lene 7

Overdrevet stadig i fuld vigør 8

FLUID holder sig stadig flydende 10

Fuld gang i FOF Favrskov 10

Stadig lidt penge på kistebunden 12

Christian og J flyttet til Chicago – Michigan Lake rundt i juni 12

Frivilligt arbejde er løbet helt løbsk – 20 arrangementer i IDA 14

Er det virkelig 50 år siden 17

Wien, du Stadt meiner Träume 17

På den kreative side… 18

Bare man er rig og rask… 19

Og verdenssituation, hvad med den… 20

Flyvsk familie med Corona i bagagen.

Mens Katrine har været nogenlund landfast i Beder, valgte Christian at tage den store tur ud i verden – ikke til Sydafrika som oprindelig planlagt, men Omikron corona virus sendte ham og Jennyfer til Sydamerika, hvor de besøgte den store argentinske familie, blandt andet Peter og Stella på farmen 1000 km syd for Buenos Aires.

Og når vi skriver januar i kalenderen er det så sommer sydpå, og med 38 graders varme en temmelig varm oplevelse. 

Christian gjorde sig populær med at uddele danske landsholdstrøjer til fætter Peter og familie, men er der ikke noget med at de faktisk også kan selv det med fodbold?

At rejse i latinamerika i januar 2022 er lig med masser af test og kontrol med coronavirus, så det var en del af oplevelsen. Og den skulle jeg da også være en del af, så jeg stødte til dem i Buenos Aires.

En del af turen var besøg en lille uge ved fætter Christian Tang, der har forladt det hektiske finans-miljø i Buenos Aires og slået sig ned som pecan-nødde farmer 250 km øst for Montevideo.

Turen sluttede temmelig brat med en corona-test på vej til fra Uruguay til Buenos Aires, hvor vi efterfølgende måtte isolere Chr og Jennyfer på hotel – jeg gik fri, men havde så kun et flygtig .

Jeg fik så en lille uge for mig selv på hotellet , før jeg tog den 22 timer lange flytur hjem til Billund.

Katrine, Jon og Ulf har etableret sig i Beder

Katrine og Jon har holdt sig mere landfast i Beder, hvor det naturligt var Ulf, der fik megen opmærksomhed – en enkelt nyanskaffelse var dog en BMW, der havde lidt mere plads til familien!

For når Ulf går i gang med at male skal der være plads til de artistiske udtryk. 

Og komsammen i den store familie

Vi fik da også lejlighed til at besøge den “store familie” med bror og søster, hvor der nu er opkøbt to sommerhuse ved Nordkysten i Sjælland – det er jo fine steder at samles til familie komsammen! 

Desværre var det også i år vi måtte tage afsked med Thor på Fur. Thor og Aase har formået at samle familien gentagne gange og uden deres gæstfrihed og fastholdelse af kontakter til Tang-familien i USA og Argentina havde vores liv mistet en vigtig dimension! 

Og sporten kort

Det går stadig fint med motionen – i sommertiden er der gang i den næsten hver dag på tennisbanen, og om vinteren skærer vi lidt ned på aktiviteten, hvor jeg har 2 ugentlige tennis dag ved AGF Aarhus og en Paddel dag i Lisbjerg.

Det er et fantastisk hold vi har fået samlet ikke mindst i sommerperioden, hvor det ofte fejres med en middag om fredagen. Man må føle sig priviligeret, at man er rendt sammen med så mange, der op i alderen har lyst til at motionere!

Og på den store klinge fik vi jo også en gul trøje til Danmark i cykling!

En svær tid for Lene

Lene har haft et rigtig hårdt år – med lungekræft operation i februar og efterfølgende corona og stafylokok infektion har det taget rigtig lang tid at komme ovenpå.

Vi tog en tur til Apeldoorn, Holland hvor vi fik lejlighed til at fejre Kristinas 40 års fødselsdag – og selvfølgelig også besøge børnebørnene William og Amélie samt Rick. 

Og der var også besøg fra Holland i Overdrevet, hvor William kunne besøge hønsene. Og så har Lene selvfølgelig haft besøg af Magnus og Astrid, når Thor og Maikens børn var I Overdrevet.

Overdrevet stadig i fuld vigør

Der er stadig fuld gang i Overdrevet – og med stor investering i nye tage får vi et spændende projekt de kommende år: Det bliver uden tvivl solar-tage, så med en kommende investering på 3-5 mio for hele bebyggelsen, får vi et spændende projekt de kommende år.

Den store køkken-renovering til en halv million fra sidste år er ved at være på plads, men der er nu altid knaster, der stadig kan forbedres.

Jeg er med i økonomigruppen og værkstedsgruppen – at holde værksted for 26 boliger er og vil altid være en fortsat udfordring! 

Et spørgsmål man ofte får er, om der kommer nye til, da mange bofællesskaber har udfordringer med at få generationsskifte ind – såmænd da, der sker rigtig meget på børnefronten for tiden!

Et af årets temaer var naturligt nok energiforbrug – var vi på vej til at få en ekstra elregning på en kvart million? Basalt set skal vi være rigtig glade for, at nogle har tænkt stort med Overdrevets energiforsyning, der med en kombination af vindmølle, solvarme og jordvarmeanlæg sikrer os mod en voldsom udgift til energi. Og ser vi lidt ud i fremtiden skal vi nok beslutte os for solcelle tage, som sammen med vores vindmølle vil give et rigtig fornuftigt mix af forsyningskilder.

FLUID holder sig stadig flydende

FLUID Fleksibel uddannelse i Danmark, hvor jeg er sekretariatsleder, har i mine øjne oplevet en meget positiv fremgang – det er som om aktiviteten med webinarer under coronatiden  har givet mange virksomheder lyst til at være i foreningen, da de kan “sende” deres medarbejdere på mange korte webinarer.

Men det er ikke kun virtuelle aktiviteter og sammen vort Europæiske søsterorganisation EADL European Association for Distance Learning holdte vi en stor europæisk konference i IDA konference-center i maj i Kbh. Mange foreniner har svært ved at samle nok deltagere til  fysiske konferencer, og vi var da heller ikke tilfredse med deltagerantallet i København.

Til gengæld fik vi rekord tilslutning til vor decemberkonference i Berlin – Online Educa Berlin. Med 29 deltagere på FLUIDs hold, ser det ud til at vi nu har fået rollen som den danske organisation, der kan samle mange deltagere på tværs af flere institutioner. 

Fuld gang i FOF Favrskov

Som konsulent i FOF er der nu endelig i 2022 faldet ro over arbejdet, og det er bare så meget lettere, når man engang har været gennem arbejdsrytmen. Med varmtvandssvømning, kreative kurser, pilates, yoga og madlavning er det et vigtigt element i Favrskovs kulturliv. Jeg får én dags betaling om ugen, hvilket er langt fra er, hvad der reelt bruges. Men at komme så tæt på lokalmiljøet er spændende – det indebærer også plads i det lokale organ “Folkeoplysningsudvalget” i Favrskov Kommune, hvor vi rådigver og sparrer med politikerne.

En del af opgaven er også at lave 8-10 foredrag om året, herunder sang formiddage. Biblioteket i Hinnerup er en fortrinlig samarbejdspartner

På plejecenter Hinneruplund har vi et slags indslusningskursus for ældre i kommunen, som kan se rammerne for plejehjemmet – så er jeg da introduceret til det sted.

Stadig lidt penge på kistebunden

Selv om jeg kunne være stoppet for 6 år siden, da jeg blev 65 år, har de spændende og fleksible job som konsulent ved FOF og sekretariatsleder ved FLUID gjort det attraktivt, at fortsætte lidt endnu. 

Men det betyder jo også med en god pension, at jeg ikke er så presset økonomisk.  

Der bliver stadig investeret lidt penge i aktier, og eToro inviterer til bold på FC midtjyllands hjemmebane (med anfører Sviatchenko), men det var unægteligt noget sjovere da kurserne steg 30 % om året frem for nu, hvor de er faldet lige så meget!

Min skattemappe 2021 fyldte 125 sider, da de medtager alle transaktioner ved aktiehandler, så det blev lidt af en udskrift for min bankmand, da han trykkede print!

Christian og J flyttet til Chicago – Michigan Lake rundt i juni

Christian havde jo planen at rykke med Jennyfer en række år til USA, og her blev det så Chicago, der blev udgangspunktet for deres tilværelse. De fik lejlighed på 420 East Ohio st., som ligger fantastisk i centrum af Chicago og klods op af Lake Michigan. Så i juni tog søster og jeg en tur til “The Windy City” for at se hvorledes Chr + J havde slået sig ned.

Selv om det at bo på 39. etage lyder voldsomt, og de indrømmet har en fantastisk udsigt, er der nu så mange huse højere end deres som naboejendomme, at man ikke har frit udsyn horisonten rundt.

Vi fik taget en tur rundt Lake Michigan – en tur på et par tusinde kilometer – man har vel store søer, når det kommer til stykket. Ved familiebesøget i Traverse City ved Gene og datter fik Chr lov til at tjekke familiens Rivian ud – lidt sejt trods alt! Men med prisseddel på 70.000 $ (og så afgifter i DK) er det nok kun i US han får den lejlighed.

Og så fik både Chr og Jennyfer job i løbet af ganske kort tid. Chr er på konsulatet, hvor han som handelsrådgiver hjælper danske firmaer med at etablere sig i US eller undersøge markedet og juridiske forhold for danske virksomheder. Jennyfer styrer – såvidt jeg forstod – nogle hundrede satellitter der kredser rundt om jorden, og fotograferer den hver dag. Eller måske mere præcist de data, der trækkes ned fra satellitterne!  

Frivilligt arbejde er løbet helt løbsk – 20 arrangementer i IDA

2021 var så også året, hvor der var fuldt knald på frivillige aktiviteter:

  • IDA education med 3-4 webinarer
  • Personaleforeningen i VIA University college med 7-8 arrangementer, blandt andet ølsmagning på Hantwerk, byture, vinsmagning med videre
  • Hinnerup og Omegns gymnastikforening med tennis og Padel
  • og ikke mindst IDA Aarhus

I IDA Aarhus har jeg afholdt 19 arrangementer, hvor hovedtemaerne er byture i Aarhus, vinsmagninger og virksomhedsbesøg, bl.a. Møller Møbelfabrik. Det er virkelig berigende at holde. Mit fokus næste år bliver VINIDA som står for VIN + IDA – er det ikke smart? Jeg har smagninger med portvin, champagne og så ellers mange tekniske smagninger: aldring af vin, vinbondens valg, historiske vindruer, teknologisk udvikling og vin. 

Der kommer fast 35-40 deltagere til smagningerne, og da IDA giver tilskud på 250 kr. pr deltager, er det nogle usædvanlig populære smagninger!

Er det virkelig 50 år siden

at man blev student – ja det var det faktisk. Så rektor Lone Sandholt fra Viby Amtsgymnasium (måske de har smidt det med amt nu?) bød velkommen til 50 års jubilarerne. Som dog tiden går og så lidt folk har forandret sig på 50 år. 

Wien, du Stadt meiner Träume

Og skal vi lige have en af rejseoplevelserne med, så må det være Wien.

I september drog vi 7 mand til Wien og havde under ledelse af pensioneret tysklærer Anders Brok en fortræffelig lang weekend. Historie, øl, vin, Wienerschnitzel, kultur og Habsburger gik op i en højere enhed, så vi i løbet af 4 dage fik et dybt indtryk af det spændende Wien.

På den kreative side…

har man jo fået en maker-maskine, så man lave vinyl udskæringer. Et flot skilt til Tennegaardens Køkken var et af resultaterne.

Og da der var plads på akrylmaling holdet, skulle jeg da prøve at male et hovede. Det er nu sjovt at blive introduceret til nye teknikker når der lige er en der skubber bag på.

Bare man er rig og rask…

Er det ikke sådan det hedder. Skavanker får vi jo altid hen ad vejen, men den største frygt er nu at man ikke kan spille tennis. Og når de råber på tennisbanen kan man efterhånden ikke høre det længere, så ingen panik her – men næste år skal der så prøves med høre-apparat, nogle krykker skal man jo have!

Og verdenssituation, hvad med den…

Og det er vel vanskeligt at tale om året der gik, uden at kigge lidt ud over den lokale andedam. Dagen før grundlovsdag den 4. maj var jeg med en stor folkemængde samlet på Bispetorvet ved Aarhus Teater for at høre på Ukraines præsident Zelensky. Det må vel være et fromt håb ved slutningen af dette år at ønske at vi i 2023 får en ende på de forfærdelige forhold i den del af verden.

Forhåbentlig er Overdrevets afslutning på  året med temaet “Titanic – på vej mod afgrunden” ikke udtryk for hvilken vej det går!

Jeg tillader mig at slutte med en opløftende event i FOF regi:

fællessang: https://youtu.be/J8u1MNZu0Wk – Glædelig jul og godt nytår